Blog om alt mellem himmel og jord

24-05-2022

Elsker et æg om morgenen - helst kogt "smilende" - men æg med SÅ rød/orange blommer - det turde vi altså ikke spise. Men sikke en farve - rigtig solnedgangsfarve.

23-05-2022

Når finanserne ikke liiige tillader køb af smuk grøn Morgan 4/4 (med kaleche selvfølgelig) - så kan man da altid male sin postkasse Morgan grøn. Som sagt så gjort. Det "smager" da lidt af "fugl". Smiley. Jeg elsker denne grønne farve - og da vores postkasse efterhånden havde haft sin glansperiode, gik jagten ind på at finde ønske-postkassen i grøn, og gerne ny. Juhu - fandt den på nettet - men den var ALT for dyr. Nu blev den gamle sag pillet ned, for nu skulle den altså få sin nye glansperiode - bare som Morgan grøn af slagsen. Jeg havde erstatnings-postkasse stående. Den blev stripset fast på min skønne vintage jernstol - og den blev altså også lige stripset fast til rosernes kravlegård, for jeg ved den stol er i høj kurs. Nu var den ihvertfald garanteret fast adresse på matriklen, medens den gamle postkasse fik en overhaling. Postkasse uden navn - den går jo ikke, så sten med navn og flower-power-blomster-drys blev lige kreeret og lagt løst ovenpå vores midlertidige postkasse. Blev liiige lidt i tvivl, om dette set-up skulle være permanent, for det er ret charmerende med den gamle jernstol halvvejs gemt i en rosenbusk - agerende postkassestativ. Men neeejj - den gamle postkasse blev så flot i sin nye Morgan-grønne farve, så den vandt kampen om at være postkasse på vores matrikel. Navnestenen fik nyt liv blandt alle mine kuglesten - i godt selskab med en stor hjertesten, som giver den gas i sit guld-dress. Nu ligger de begge og pynter i betonfade ved vores hoveddør i godt selskab med de meget smukke kugle runde sten i alskens størrelser. Ingen grøn Morgan 4/4 til fruen i denne omgang - men nu har jeg da i det mindste en Morgan-grøn postkasse. Nogen gange må man nøjes. Smiley. Nu fik jeg "ny" postkasse for 2 x grøn Morgan grøn spraymaling som stod i ca. K. 100 sammenlagt. Billigt i forhold til den postkasse, jeg havde set mig lun på. Den kostede nemlig omkring kr. 2.000 - så - juhu - her blev da lige sparet en klat penge. Hertil kommer så klistermærker til at "skrive" navn på postkassen. Piifft!!! - Ved I forresten, at Morgen 4/4 første gang blev produceret i England det herrens år 1936, og at den stadig produceres. Morgan 4/4 er den bil, der har haft den længste produktionstid i verden.
Så ved I det. Smiley.

21-05-2022

Vi er blevet "et studie" os ø-boere. Et hold unge studerende har lige besøgt Avernakø, for at interviewe en udvalgt skare (ved ikke lige hvad kriteriet var, for at blive udvalgt). Jeg var een af de udvalgte - så her kom besøg af 3 unge studerende, som en dejlig forårsdag blev budt på kaffe, kage i haven. De havde opholdt sig på øen i flere dage, sovet i bl.a. øens shelter og overnattet hos private - så jeg var sidste stop på interview-turen, inden de skulle med færgen hjem igen. De havde nedskrevne spørgsmål, så jeg går ud fra, at alle de har besøgt på øen, har skullet besvare de samme spørgsmål, og det må jo være spørgsmål som "ikke-ø-boere" tænker, om det at bo på een af de danske micro-øer.
Spørgsmålene lød bl.a. som følger (der var mange flere end disse):

Hvad gør I, hvis færgen ikke sejler?
"Så bliver vi hjemme - og er vi på fastlandet, så bliver der altid sørget for, at en eller anden båd - chartret til formålet - får os sikkert hjem. Kan bilen ikke komme med hjem - jamen så parkeres den i Faaborg, indtil færgeproblemet er løst, så den kan komme hjem på matriklen igen".

Hvad gør I, hvis I bliver syge?
"Vi har et beredskab af frivillige på øen - incl. hjertestartere, Vores beredskab består af kompetente og dygtige ø-boere. De ved, hvad de har med at gøre, og de er hurtigt fremme ved alarmopkald. Er det tilfælde, som kræver akut lægehjælp/-behandling, så kommer der en helikopter og flyver een til hospitalet. Her er også læge ombord. Jeg tror, det er mere sikkert at få brug for hjælp ved sygdom/ulykke her på Avernakø, end det er på fastlandet. Jeg hviler i tryghed, hvis jeg en dag skulle få brug for akut lægehjælp/hjælp fra vores eget beredskab".

Hvad gør I, hvis der er stormflod?
"Vi kan jo ikke gøre så meget. Vi sikrer os, det vi kan - men ellers kan ingen jo gøre meget mere, i tilfælde af stormflod med oversvømmelser til følge. Mange af os kører jo rundt på øen, for at se på "vandet er helt væk" eller "øj vandet topper nu". Vi er rundt og tage fotos til øens lokale avis "Avernakø Nyt", vi står måske en masse ved havnen for at se vandet stige (har måske en lille een til halsen med, som der bydes rundt af), alt imens det jo er ret fascinerende at se hvor hurtigt vandet stiger, når det kommer retur efter et stormvejr. Jeg tror, man som ø-bo nok lever mere i samhørighed med naturens kræfter - og selvfølgelig retter os efter, hvor kraftigt naturfænomen vi er udsat for. Det er jo ikke sådan, at vi går ud i f.eks. orkan eller det der er værre. Og igen - jeg har aldrig følt mig bange for stormfloder, og når det så er sagt, så har jeg da også lige in mente, hvor højt vandet har stået under fordums stormfloder ifølge øens stormflods-sten, som man kan møde på gåtur øen rundt. Det har været helt vildt, og virkelig ramt mange fastboende. Men jeg er ikke bange, så længe ens liv ikke står på spil - og det har det jo ikke på ingen måde gjort. Heller ikke målt efter de gamle stormflods-sten. Så NEJ - det er ikke noget jeg tænker på til daglig."

Hvad gør I, hvis det brænder. Enten mark-brand eller brand i et hus?
"Vi har vores eget brandvæsen, bestående af øboere som er trænet af professionelle brandmænd. Vi har vores eget slukningsudstyr, som løbende bliver afprøvet ved øens brandøvelser. Er vores eget brandværn ikke i stand til at slukke branden, så kommer brandmænd susende fra Faaborg - susende over vandet i mega hurtig båd - så de er hurtigt fremme. Min mand er f.eks. også en del af øens frivillige brandkorps, og mange af de unge tilflyttere er også kommet med i beredskabet."

Hvad hvis færgen ikke sejler i flere dage, og købmanden ikke kan få varer leveret?
Hvis færgen ikke sejler i flere dage, så bliver der altid indsat en erstatningsfærge. De kan være af varierende størrelse og kapacitet - men der kan ALTID være mulighed for at få varer bragt frem til øens købmand. Skulle det utænkelige ske, at der ingen færge kom i flere dage (det er altså fuldstændig utænkeligt) - så er der så mange fødevareproducenter på øen, at man altid var sikret, så det ihvertfald ikke var sultedøden, man kom til at lide af. OG - der er vel altid een eller to helikoptere, som lige kunne dumpe nogle fødevare-leveringer ned fra oven, hvis der ingen færge kom, hvis der ingen fødevare-producenter var på øen, hvis og hvis og hvis. Det kommer bare ALDRIG til at ske. Der bliver ALTID indsat erstatnings-mulighed for at komme til og fra øen. Vi har prøvet lidt af hver på den front: der har været indsat STORE skønne færger med CAFETERIA, søde hyggelige små gamle færger, en meget vippende catamaran, et lille "badekar", som lagde til kaj ca. 1 meter ud i vandet, hvor man enten skulle hoppe ombord eller som jeg - kom fra borde via sømand, som kunne løfte mig op på kajen, da det var meget lavvandet, og båden lå et godt stykke under kaj-kant. Vi har prøvet lidt af hvert - men ALDRIG, at der INGEN både afgik/ankom fra/til øen. Mener altså, at vi må betragtes som et sejt folkefærd, som gør brug af, hvad der bydes ind med af muligheder, for at komme fra øen og hjem igen."

Hvad laver I om vinteren?
"Vinteren nydes. Her falder ro over øen, efter en sædvanligvis hektisk sommer, præget af masser af liv på øen, masser af turister, masser af festlige indslag, som der altid er masser af om sommeren. Vinteren er meget tyst - men ikke nødvendigvis stille. Vi er gode til at holde fester i forsamlingshuset. De forskellige foreninger holder altid et eller andet, hvor alle er indbudt. Det kan f.eks. være Kulturspisning (fælles spisning og ofte med underholdning), Banko, juletræsfest m.m.. Derudover er vi nogle stykker, der har fundet sammen i lysvandring i december måned. Vi går ø-runde om aftenen med lys i lanterner eller selv pyntet med lyskæder, vi har kurv med med julelækkerier, en eller flere små stærke og kaffe/kage. Ofte er vi først hjemme ved midnatstid - og DET er altså hyggeligt. Øen er jo total mørklagt i Munke, hvor jeg bor - så det er kun øens juleudsmykkede haver og juletræer (og os selv) der er de lysende elementer i den mørke stille nat. Jeg elsker de vandringer en stille december aften/nat. Man er altså helt "høj" af glæde, når man igen kommer hjem i den varme stue. Ellers går de mørke vinteraftener vel med det samme, som "fastlands-beboere" laver: ser TV, putter sig ved brændeovnen med en god bog/strikketøj, får måske lavet små opgaver indenfor i hjemmet, går lange ture o.s.v. Jeg lover Jer: vi lider ikke af ø-kuller eller kedsomhed i vinterens mørke og stille tid. Vi lader op, får fyldt batterierne til kommende sommers turist-boom, hvor øens indbyggertal bliver mange-doblet. Jeg elsker det hele. At være ø-bo både vinter og sommer."

Der var mange flere spørgsmål - alle omhandlende eventuelle farer og kriser ved at være ø-bo. Jeg tror spørgerne her kom til kort: Kunne blankt afvise nogen former for panik ved at være ø-bo i en tid, hvor klimaet ændrer sig drastisk (og DET tages skam alvorligt - også som ø-bo). Men vi går altså ikke i panik.

Sluttelig fik jeg spørgsmålet, om kystsikring af danmark - og også min lille ø - var et anliggende for hele Danmark, når regningen skal betales, eller om det er staten, som skal gå ind at finansere det hele uden mer-betaling fra de danske skatteydere. Jeg mener, at selvfølgelig er det et anliggende for hele Danmark, og finanseringen for at højvands-sikrer hele Danmark, selvfølgelig skal betales over skattebilletten, og sikre, at der højvands-beskyttes overalt, hvor det er påkrævet. Det er jo væres fælles land - så det må også være fællesskabet, som går sammen om det projekt. Vi har f.eks. selv lige højvandssikret vores lille havn. Det er finanseret bl.a. ved havnebestyrelsens eget arbejde med at søge midler og fonde til det dyre projekt. Nu er vi på fineste vis sikret mod oversvømmelser af alle havnens faciliteter og Café-lokalerne ved fremtidige stormfloder. For der er nok mere i vente fra den front.

Jeg skulle også vælge 4 kort med hvert eet ord påskrevet. De 4 kort jeg valgte skulle beskrive - med kun 4 ord - hvad jeg værdsatte mest som ø-bo. Det var jo alt for lidt - for der var jo mange flere ord end de 4, som jeg godt kunne bruge til beskrivelse af ø-livet på Avernakø. Jeg fik valgt 4 - og ihvertfald 3 af dem kan jeg huske (tror jeg). Det var:

Inkluderende:
Øen er meget inkluderende og INGEN bliver afvist i fællesskaberne, med mindre de selv ønsker det. Lad os nu tænke, at her boede kriminelle - så kan jeg da godt stille spørgsmål ved, om de også ville blive inkluderet. Hvis det ville blive ødelæggende for det gode fællesskab, så tror jeg det ikke. Men det er altså kun min overbevisning. Heldigvis har vi ingen boende, som vil nogen noget ondt - men vi er mange forskellige typer, og HER er vi mestre i at inkludere folk. Jeg elsker alle de forskellige typer øen rummer. Vi er alle en del af fællesskabet - og vi er alle trygge i hinandens selskab uanset tro, sexualitet, udseende og meninger. Altid kan vi være sammen om at kunne feste sammen, hjælpe hinanden, arbejde sammen ved øens forskellige foreningers arbejdsdage, hygge sig i hinandens selskab under færgeoverfarten, lige få en snak ved købmanden m.m.m. Ikke være sagt, at der - som alle steder i samfundet - ikke er uoverensstemmelser og uenighed, for det er der da. Andet ville da også være mærkeligt. Men vi overvinder/lever med de små tvister. Øen er jo så lille, at dem du har en tvist med - dem vil du nødvendigvis møde hele tiden. Og den konfrontation er måske meget god, for det lærer os, at vi alle er en del af et meget lille samfund, og det samfund skal fungere uanset uenigheder folk imellem - og det gør det. Juhu.

Hygge:
Jeg er en hygge-fis. Elsker at tilbringe tid med hyggelige og muntre mennesker - og dem er da altså en hel del af her på øen.
Du finder dem helt automatisk, hvis dit sind er tunet ind på hygge - og det er mit.

Tryghed:
Jeg føler mig i alle henseender helt tryg ved at bo på Avernakø. Jeg har gået alene hjem sen mørk aften fra fest i Havne-caféen. Halvdelen af vejen i total mørke, da vi ikke har gadebelysning overalt. Jeg var helt tryg. Hvor i alverden kan du gå i tryghed en mørk nat - helt alene. Det kan du på Avernakø.

Fællesskaber:
Jeg er ret sikker på, at jeg også tog sedlen med ordet "Fællesskaber". For uden fællesskaber ingen sammenhold, uden sammenhold ingen fremdrift i øens udvikling, og uden fremdrift i øens udvikling - ja så var der nok ingen, der havde mod på at bosætte sig her - komme langvejs fra med hele sin familie, købe hus her og starte et liv som øbo. Men Juhu - sådan er det heller ikke. Øen er i rivende udvikling. Her er masser af unge tilflyttere med små børn. De køber øens ledige boliger, slår sig ned her permanent. De kommer med alle deres iværksætter-drømme, alle deres idéer til et dejligt virksomt liv - uden at være i et hamsterhjul. De er med i mange foreninger, de står sammen om at få sig - hver især - etableret som selvstændige, og de er godt på vej. Fællesskaber er dem, der holder øen i stadig udvikling - det er via fællesskabet, at vi skal kæmpe imod forringelse af færgeafgangene, kæmpe for ledsageordning til øens mindste børn, det er fællesskabet der holder udviklingen igang - og det er fællesskaberne, som fortsat vil være øens drivkraft. Jeg er selv med i et fællesskab, der kæmper for at få bygget seniorboliger på øen. Fællesskaber er dejlige og kraftfulde. Jeg er en stor fortaler for fællesskaber - så det må være det ord, jeg også valgte.


Ellers faldt snakken på hvilke bøger jeg læste - og her kan jeg så fortælle, at jeg interesserer mig vildt meget for kvante-fysik. Ikke ligninger og svære lærebøger - men bøger om kvante-fysik, skrevet på et sprog og med humor, som er forståeligt for almindelige mennesker. Lige nu er jeg i gang med en bog om vores klodes fremtid, Jordkloden set fra kosmos - om fremskrivninger af klodens befolkningsantal og hvor mange mennesker der max. kan brødfødes. Her kunne de studerende så lige fortælle mig, at jeg skulle læse en bog der hedder Factfullness - omhandlende samme emne. Både min bog og den de anbefalede mig var ret ens i deres konklusion: Det ser slet ikke så sort ud, som vi gik og troede. Nu skal jeg se at få købt Factfullness, for den lyder interessant.

Ellers sad vi og sludrede om løst og fast - og kom også ind på de skæve og skøre fællesskaber jeg er med i. F.eks. er jeg medlem af Flakon-klubben. Vi har hver en flakon, og når vi mødes har alle deres flakon med - indeholdende lidt gode sager på den stærke side. De unge mennesker vidste slet ikke hvad en flakon var, så jeg måtte hente min, så de kunne se den. Lykkeligvis var den fyldt med min hjemmelavede lakridssnaps (snaps kogt på lakridsbolsjer - læs mere om dette på siden "Mums fra mit køkken" som du finder via bjælken øverst denne side). Selvfølgelig skulle de smage - og de var vilde med den, så de fik lige opskriften - og en viden om, hvad en flakon er.

Kære unge studerende: jeg husker i studerede noget med krisehåndtering/kriseberedskab - og jeg er ret sikker på, at af alle de Avernakkere og Korshavnere I har interviewet, da har I ikke fundet een eneste kriseramt ø-bo. Vi tager klimaændringerne alvorligt - men vi går ikke i panik. Håber vi ø-boere har sået et lille frø - så I måske selv en dag vil afprøve livet på een af de danske micro-øer. Det er slet ikke så tosset endda.

21-05-2022

Ingen grund til at kede sig som ø-bo! Se blot her: i fællesskabets tegn er der fælles arbejdsdag ved øens købmand - og hallo!!! - med fælles morgenmad og indlagt fællesspisning i løbet af dagen. Efter dagens dont kan man jo så hvile arme og ben lige indtil onsdag, for så sker der sørme noget igen: Koncert i Avernakø Forsamlingshus. ALT ER GRATIS - og du behøver altså ikke at deltage i den fælles arbejdsdag hos købmanden for at komme til gratis koncert om onsdagen. Jeg deltager f.eks. ikke i den fælles arbejdsdag hos købmanden, da mit ad åre af 2 omgange brækkede ben ikke er vild med overbelastning - og dagen i går blev brugt på at indrette mit campingspot, så mit ben kræver, at der slappes mere af i dag - og det gør jeg så. Ingen grund til at humpe rundt nede ved købmanden og deltage i arbejdsdagen, for så at holde sig i ro de næste par dage p.g.a. overbelastning af benet. Medens alle de andre knokler løs hos købmanden, så kan jeg jo gå til symaskinen og kreere muleposer til min lille stalddørs-butik, alt imens tankerne kan få frit løb omkring det at være ø-bo på en micro-ø, om at være en del af et meget lille samfund - med alt hvad det indebærer, og så samtidig sidde og være lykkelig for at være landet liiige netop på lille Avernakø. Smiley.

18-05-2022

Nørder med bark. Burde nok bruge tiden på at vaske vinduer - men jeg vælger at hygge mig med flotte barkstykker, som jeg har fundet i brændestakken (heldige mig - smiley). Vinduerne må vente med at blive vasket - for nu vil jeg råhygge HELE DAGEN med alle mine smukke barkstykker. Barken bukker jo helt af sig selv - i tykkelse som det stykke træ, jeg har pillet det af. Vores brændestak har jo ligget og tørret i et år, og så slipper barken altså ret nemt selve det tørre "ved" på brændestykket. Her er det bark fra en stamme på ca. 20 cm. i diameter. Jeg kan ikke få barken hel af hele vejen rundt om brændestykket. Jeg er nødt til at brække det, så det ender med at være 2 stykker bark. Disse puttes nu ind i hinanden, så meget det nu kan lade sig gøre. Puf lidt med dem, indtil du er tilfreds med facon og størrelse. Nu surres ståltråd stramt omkring din rundel af bark. Sur det stramt, så det ikke slipper formen. Bind hørgarn omkring til allersidst. Det skjuler din ståltråd og ser dejligt rustikt ud til barkholderen uden bund. Jeg har simpelthen ikke grejet, hvordan jeg får en bund af bark puttet i - men det gør nu ikke noget. Bruges bark-skjuleren her til blomster eller grønne forårsgrene, så er det bare at sætte et passende glas (f.eks. et tomt rødbedeglas e.l.) indeni, put vand i og pynt med dine grene eller blomster - for nu har du nemlig en smuk og rustik vase af bark. Jeg skal have lavet mange flere af bark-skjuleren her. Det er nemlig også en fin størrelse til et bloklys eller en fin lyskæde, og vil pynte fint på bordet, når man sidder og hygger udendørs en lun sommeraften/-nat. Jeg fik også lige i dag lavet en mega stor skjuler - også af bark. Den kan du både se og læse om lige herunder dette opslag. God fornøjelse med selv at fabrikere unikke, rustikke og mega smukke bark-skjulere, hvis du lige fik lyst til at lege med bark. N.B.: Jeg lavede en del til jul, hvor jeg fyldte mos i samt lidt grankogler. Dem der skulle stå udendørs - de fik en lille fin lyskæde lagt på det grønne mos. Altså - det koster INTET at lave disse bark-skjulere, og de kan bruges til mange forskellige ting. Det hele findes i naturen (pånær selvfølgelig bindetråd og hørgarn. Smiley), så det er bare om at gå på jagt efter brugbart bark, som faktisk også ofte selv er faldet af træet i mindre stykker. Det er bare at samle dem op fra jorden - for de kan nemlig også bruges til mindre ting - f.eks. skær små hjerter ud i bark, det er så fint som julepynt. Du kan også bore et lille hul øverst i barstykket og vupti har du et smukt rustikt til- og fra kort at binde på en gave. God fornøjelse med dine bark-projekter. Smiley