Made by Farmor

 

   Jeg hedder Ester Longsted, kreativt rodehoved med mange jern i ilden.

Her blogges om gode genbrugsfund, re-design, sten og drivtømmer, mums fra mit køkken, små hverdagsglimt fra nær og fjern samt det gode liv, som tilflytter på Avernakø - een af Danmarks skønne små-øer.

Et liv som tilflytter vi ALDRIG har fortrudt.

 Hverken www.made-by-farmor eller jeg selv privat er at finde på Twitter, Instagram eller Facebook og det er et helt bevidst valg, eller fravalg om du vil.

 

 

Min base er AvernakØ, hvor jeg har en lille stalddørs-butik - altså bare sådan på folkepensionist-stadie🙂. Her sælges både marmelader, rosen-gelé, æblemost, postkort m.m. Til oplysning er ALLE mine marmelader og geléer (pånær selvfølgelig rosen-gele og hyldeblomst-gelé) produceret helt UDEN vand. OG - ikke at forglemme at oplyse: ALLE spiselige ting og sager samt universal-salve er produceret i mit eget lille køkken, og jeg er på ingen måder stor-producent. Det hele foregår på folkepensionist-maner på ren hygge-plan - men med køkkenhygiejnen in mente hele tiden. Den er bare så vigtig.

Made-by-Farmor´s stalddørs-butik er en blandet landhandel (nok landets mindste 🙂) - hvor laaangt det meste er hjemmelavet. Meget af det jeg laver, sælges jo her, så fanger din interesse noget, du gerne vil vide mere om, er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt: Via "Kommentarer" nederst på denne side.

 

Ved du hvad Trustfull Payment er? Hvis ikke, så se billede herunder! 

Her ser du Trustfull Payment! Made-by-Farmor har 2 betalingsmuligheder i stalddørs-butikken, hvor der forøvrigt er
selvbetjening:
TRUSTFULL PAYMENT (i sovseskål) og MOBILE PAY. Smileyyy!